En tsunami af bæredygtighedslovgivning er skyllet ind over virksomhederne de seneste år.
I 2019 vedtog man i EU Green Deal, som lagde grundstenene til den europæiske grønne pagt om et renere, sundere og klimaneutralt Europa ved at ændre måden, hvorpå vi producerer og forbruger.
Visionen er at gøre EU til det første klimaneutrale område i verden inden 2050, mindske forurening og genoprette en sund balance i natur og økosystemer.
En masse krav – og forkortelser – har derfor mødt virksomhederne: ESG, CSRD, PPWR, GCD, CSDDD blot for at nævne nogle få.
Nogle af kravene er implementeret – især for de store virksomheder – andre er undervejs. Men midt i det hele gik det op for EU – især efter en rapport fra den tidligere italienske minister Mario Draghi – at reguleringen – og dermed bureaukratiet – var for voldsom og satte virksomhederne under pres rent konkurrencemæssigt.
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen gik efter at have læst Draghi-rapporten ud med et nyt konkurrencekompas, som skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og reducere unødigt bureaukrati.
Det har i denne uge udmøntet sig i en såkaldt omnibus-pakke, hvor EU-Kommissionen fastholder Green Deal-målene, men samtidig forenkler bæredygtighedsrapporteringen for at beskytte SMV’er mod unødige byrder og sikre deres konkurrenceevne.
Et af de mest markante tiltag i forslaget er forenklingen af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).
”Forslaget indebærer, at kun de store virksomheder med over 1.000 ansatte og en vis økonomisk omsætning vil være omfattet af de nye regler. Mindre virksomheder får mulighed for at vælge en enklere SMV-standard for rapportering – eller helt undlade rapporteringen. Det reducerer kompleksiteten, mindsker kravene og giver SMV’er mere tid og ressourcer til at fokusere på vækst, innovation og deres grønne omstilling. Det er et meget positivt skridt,” siger Carina Christensen, der er adm. direktør i GRAKOM, der ejer Creative Club (og Bureaubiz).
Derudover indeholder forslaget ændringer i CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), der vil gøre det lettere for SMV’er at opfylde bæredygtighedsdue diligence-kravene.
”Med færre rapporteringskrav og en mere fleksibel tilgang vil SMV’er kunne navigere lettere i de komplekse regler og samtidig bidrage til den bæredygtige omstilling,” siger Carina Christensen.
ESG-kommunikationen er blevet skærpet
Selvom de administrative byrder lettes, er bæredygtighedskommunikation blevet skærpet. Det er sket med erhvervsminister Morten Bødskovs forslag om at inddrage markedsføring af miljøtiltag konkret i markedsføringsloven samtidig med, at kommunikation af klimakompensation og private miljømærker mere eller mindre er blevet forbudt. Også Forbrugerombudsmand Torben Jensen udgav i oktober sidste år et sæt nye og skærpede anbefalinger til miljømarkedsføring.
Det skal selvfølgelig ikke hindre virksomheder i at markedsføre sig med de konkrete klimatiltag, de foretager. Og måske giver den lempeligere lovgivning nu lidt mere energi til at kommunikere det virksomhederne gør for at forbedre miljøet.
