7 GODE RÅD TIL OPTIMERING OG PLANLÆGNING AF DIN MARKEDSFØRING 2022.

En ting vi nok kan være helt sikre på, er at det kommende år langt fra bliver stabilt, men vil være i hurtig omskiftning, påvirket af de forskellige udfordringer vi har set i 2021. Corona vil stadig påvirke al planlægning og kan fra den ene dag til den anden ændre hverdagen på en total uforudsigelig måde. Fragtraterne og varemangel kommer også til at spille en stor rolle for planlægning af 2022. Allerede her i slutningen af 2021 har vi set hvor mange julegaveprodukter der er forsinkede eller strandede i havne rundt om i verden.

Når det er sagt, er der 2 ting der ikke forandre sig:

- Du kan kontrollere dit mind-set og fokusere på muligheder!

- Eller du skifte til overlevelsestilstand og vente på at det bliver bedre tider!

Faktum er at optimismen er en vigtig del af dit mind-set, især i tider med forandringer og ekstreme udfordringer. På trods af udfordringerne viser brancherapporter, at nogle distributører har oplevet en enorm vækst og ekspansion, hvilket beviser, at der er masser af forretning derude. Hvis du ønsker at vækste og fremgang er dette et godt tidspunkt for at planlægge det nye år og ændre det du kan kontrollere. Begynd f.eks. med din marketingstrategi: 

 

1: Opdater dit brand.

Første prioritering er dit brand, så planlægning og derefter eksekvering. Det har altid været den vindende formel, og det er endnu vigtigere i dag.

Revurder dit budskab og din position i dit marked. Det betyder, at du investerer i dine kunder for at forbedre, hvordan du kommunikerer med dem gennem hele købsprocessen. Tal med og lyt til dem for at få værdifuld feedback og forstå, hvad deres behov og udfordringer er, og overvej at tilføje nye tjenester, der vil hjælpe dem.


2: Gennemgå din historik.

De fleste distributører gør sig tanker om hvilke tiltag der virker bedst, eller hvilke produkter der er de mest populære. Ofte er vurderingen baseret på deres fornemmelser for hvad de kan lide og eller har antipati imod. Dette er en fejl, som nemt kan undgås. Du har historiske data, som bør evalueres for at hjælpe med at påvirke strategiens retning. Det kan fortælle dig, om du skal optimere dine digitale annoncekampagner eller overveje nye markeder baseret på optimering af søgevolumen på dine bedste kampagner. Dine data er nøglen til mere effektiv markedsføring.

 

3: Revider og opdater din marketingstrategi – Online + Offline.

Det er et godt tidspunkt at tage et kig på, hvad du allerede har gjort med hensyn til markedsføring og vurdere, om du er på rette vej.

Du er muligvis allerede godt positioneret på markedet, men den taktik, du har valgt skal muligvis justeres. Husk at tænke hver kampagne igennem, fra ide til eksekvering.  Du producerer måske det flotteste produktkatalog, men hvis du ikke fortæller om det på sociale medier, ender de måske med at samle støv på dit eget lager.

Uanset hvad, vil et godt overblik over alle, dine aktiviteter, hjælpe med at identificere, hvad du har brug for at gøre din markedsføring mere effektiv.

 

4: Opdater dit website.

Din hjemmeside er dit ansigt udad til. Åben 24/7. Du må sikre dig, at den er opdateret, tilgængelig, og nem at navigere i, og hilser dine besøgende velkommen og guider dem til en nem købsproces eller oplevelse af dine produkter og ydelser. Du har muligvis brug for nogle simple forbedringer eller en komplet eftersyn. Hvis du er på en forældet platform og har brug for en helt ny hjemmeside, kan det være et større projekt, end du er klar over, så det er vigtigt at have en ordentlig og gennemarbejdet plan. I starten af året, hvor tingene typisk går lidt langsommere, kan være et glimrende tidspunkt at tage fat på og sammensætte en plan for en opdatering eller måske en helt ny hjemmeside.

 

5: Fokus på SEO.

I B2B-området er SEO afgørende for vedvarende vækst i din forretning. Der er ingen bedre måde at få kvalitetleads end, at kundeemnerne finder din website.

Men det kræver tålmodighed, SEO er ikke et quickfix, men en tidskrævende opgave med tekstskrivning til hvert eneste produkt og hver side. Kopieret indhold er absolut no-go når der arbejdes med SEO.

Du kan sammenligne det med at plante træer i en frugtplantage. Med en god plan på plads, kontinuerligt arbejde og tålmodighed vil du se smukke planter, der begynder at gro og til sidst giver dig lækre frugter.

Så jo før du starter, jo hurtigere vil du begynde at se afkast.

 

6: Brug annoncer på google og sociale og trykte medier.

Onlineannoncer kan hjælpe dig med at udvide din rækkevidde til et større interessant publikum. Udført rigtigt, kan det accelerere dine resultater en rigtig meget. Dette kræver en strategisk tilgang, såvel som den modet til at eksperimentere og teste nye interessante måder at tiltrække og engagere sig i dit publikum.

Glem ikke at i en online verden kan du skille dig ud med annoncering i trykte medier. Annoncer i fagblade og branchemagasiner. Folk kan stadig godt lide at sidde med et godt magasin i hænderne

 

7: Bed om hjælp.

Vi hører det igen og igen: Gør det du er bedst til, og uddelegere resten. Du har måske et internt team, der kan arbejde sammen med dig, eller du vil måske outsource din marketing implementering. Okay det koster at få hjælp udefra, men den tid du får frigivet, kan du bruge til det du er bedst til – at skabe vækst for din forretning.

Uanset hvad er planlægning afgørende, så det er nu du skal tage en god beslutning for 2022 – og giv din markedsføring et grundig eftersyn.

 

Tænk din markedsføring igennem. Du kan koge den ned til disse 7 punkter, og du kan fylde din egen plan ind i hvert punkt.

  1. Opdater dit brand
  2. Gennemgå din historik.
  3. Revider og opdater din marketingstrategi – Online + Offline
  4. Opdater dit website
  5. Fokus på SEO
  6. Brug annoncer på google og sociale og trykte medier.
  7. Bed om hjælp