FACEBOOK


Du er måske blevet helt svimmel over de mange muligheder, platformen tilbyder?


Det kan vi ikke have!

1. Leadannoncer:
En af de hurtigste (og billigste) måder at skaffe mange nye kundeemner på, er med Leadannoncer. 
Det fungerer sådan her: Du laver en gratis gave (også kendt som "freebie", "kundemagnet" eller "opt-in gave"), som for eksempel en e-bog, en tjekliste, eller en videoguide – naturligvis relateret til det, du sælger – som brugerne kan downloade i bytte for deres e-mail-adresse. 
Med leadannoncer får du hurtigt opbygget din e-mail liste med personer der er interesserede i lige præcist det du sælger – ellers ville de jo ikke downloade din gratis gave. 
Du betaler lidt for at få kunderne på din liste med en leadannonce (den præcise pris afhænger af branche og andre ting), men til gengæld har du, når du først har fået brugerne ind på din e-mail liste, et sted hvor du kan varme kundeemnerne op, pleje dem med godt indhold, og sælge til dem – helt gratis. 
Det er en rigtig god investering i din virksomhed!

2. Chatboks:
Automatiserede beskeder er en fantastisk måde automatisk at engagere dig med interesserede kunder. Med denne funktion kan du oprette en pop op-chatboks, der vises, når brugere hopper ind på din virksomhedsside. 
Jeg anbefaler, at du opretter skræddersyede "ofte stillede spørgsmål" i din chatboks. Det kan for eksempel være: Dine åbningstider, eller spørgsmål om dine produkter eller ydelser.

Som administrator af din virksomhedsside får du besked, når nogen sender en af disse automatiserede meddelelser. Du kan også dirigere potentielle kunder over til din e-mail-adresse eller dit telefonnummer.
Chatboks er især velegnet til store virksomheder, og til dig der får så mange beskeder, at du ikke har ressourcerne til at svare manuelt på dem alle.  

3. Livestreaming:
Autencitet er ikke en mulighed, men en nødvendighed, for at vinde dine følgeres tillid i 2021. Med live streaming oplever dine følgere dig som du er, uredigeret og ægte. Det scorer du point på! 
Når du sætter ansigt på din virksomhed, og dine følgere kan fornemme dig som person, så stiger sandsynligheden for at de vil købe fra dig – især hvis du sælger servicebaserede ydelser. 
Samtidigt giver du dine følgere mulighed for at føre en rigtig samtale med dig i realtid; de kan stille spørgsmål, de kan svare på det du fortæller under din streaming – og du kan snakke tilbage. 
I en live streaming kan du for eksempel dele tips og tricks, give indblik i din virksomhed, og bare sige hej. 
Du går live fra din facebookgruppe (så hvis du ike har sådan en, så se at få den oprettet - en gruppe er nemlig også en genial måde at engagere dine kunder med tovejskommunikation).
Send gerne notifikationer ud og lav lidt larm om din live stream på forhånd, så dine følgere ved at du sender – og hvis dine følgere har sat notifikationsindstillingerne til, så får de også besked i facebook når du går live. 
Hvis dine følgere er på farten mens du sender live, så kan du vælge at uploade din live stream som video, så dine følgere kan kigge med senere. 




Caroline Kalkar

-Ord der betaler sig.


caroline@carolinekalkar.dk