Det startede med 25 gamle symaskiner
TEE JAYS blev grundlagt i 1976 af en ung mand ved navn Terry. Hans familie havde arbejdet i tekstilbranchen i generationer. Terry fulgte i deres fodspor, og havde sat sig for at lave den bedste kvalitets T-shirt i verden, en vision han mestrede i over 25 år og solgte millioner af SOF TEE verden over. Det hele startede i en garage med 25 gamle symaskiner, men endte med at blive den femtestørste T-shirt-producent i USA.
”Jeg elsker duften af din pibe”
I 1979 besøgte George Høfler en messe i Californien. På det tidspunkt ejede han sportstøjsforretningen LG Sportswear i Danmark. Da han gik forbi TEE JAYS-standen, sagde en mand: "Jeg elsker duften af din pibe".
Manden var Terry, og hans kommentar blev begyndelsen på et livslangt venskab. Og senere blev LG Sportswear en succesfuld distributør af TEE JAYS produkter i Europa.
Fra Alabama til Denmark
I 2002, da Terry besluttede at gå på pension, vidste George og hans søn Peter, nuværende ejer og CEO, med det samme, at de ville videreføre TEE JAYS. Med Terrys hjælp erhvervede de rettighederne til TEE JAYS, og TEE JAYS flyttede til Danmark.
Det kan virke som en lang vej fra Alabama til Danmark, men vi har taget det vigtigste med os, som er brandets vision og de værdier som TEE JAYS blev grundlagt på. Det er kærligheden til fremragende, holdbare materialer. Den kompromisløse tilgang til konstruktion af stof og pasform, og det enkle, men meget gennemtænkte design. I alle de år har vi været i stand til at forblive tro mod visionen og kerneværdierne i TEE JAYS, og gennem generationer, har vi skabt en af Europas mest unikke basiskollektioner. En kollektion med den bedste kombination af kvalitet og pris.
For mere information:
+45 98176777
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes